okay jeg er en smule frustreret lige nu og det vil sikkert kunne høres i dagens indlæg. jeg er som jeg har skrevet tidligere transseksuel og det er ikke noget stort for mig, for mig betyder det endeligt bare at jeg har endnu en grund til at tabe mig.
Men jeg syns efterhånden at jeg har skulle lægge øre til rart meget. Ja jeg er en fyr i en pige krop som kan finde på at gå i lolita. LEV MED DET! jeg hader altid at skulle forklare det forsvare mig selv og nærmest undskylde og love folk at jeg ikke vil gå i det når jeg er sammen med dem.
Jeg har en følelse af at folk tro det er min ynglings stil. det er det ikke okay. jeg fortrækker Visuel Kai, og mere prinsede tøjstile, men jeg er for stor til at kunne passe det tøj jeg gerne vil havde plus jeg kan ikke finde det. Jeg går dagligt med tøj jeg ikke er særlig vild med fordi det er hvad jeg har. jeg hader at bruge penge på noget jeg ikke er glad for så derfor køber jeg ikke særlig meget tøj før jeg har tabt mig.
Jeg vil hellere give 4000kr. for et sæt lolita tøj og være glad for det end at skulle leve efter hvad andre syns jeg skal gå i og hade det og havde en følelse af at jeg skal skamme mig over at være mig.
Jeg respektere mine venner når de ikke forstår det og derfor smider jeg det heller ikke op i hovedet på dem men jeg er bare så træt af at skulle skjule mig selv og skamme mig over hvem jeg er. Her den anden dag skulle jeg nærmest også forhøres omkring hvad få en stil jeg ville gå med. Jeg vil ikke gå med kun en stil. jeg kan lide mange stilarter. fra lolita til visuel kai til kigurumier. jeg forstår godt hvis folk ikke kan forstå det men hey det behøves de jo heller ikke vel. det er mit liv min stil og mine penge. jeg bruger dem på hvad jeg vil jeg går i hvad jeg vil og jeg lever mit liv som jeg vil.
Ud over det som om det ikke er nok til at få mit pis i kog så har jeg igennem hele mit liv gået med verdens laveste selvtillid når det kommer til at synge og så her for nyligt fandt jeg ud af at hey jeg kan synge rent ramme tonerne og jeg skal endeligt bare synge højere. og så er jeg jo selvfølgeligt mega glad for det. for hey jeg har hele mit liv drømt om at kunne synge. men syns jeg at jeg har haft mulighed får at nyde min glæde? nej da. jeg bor sammen med 3 der også synger to af dem kan også spille musik. jeg har følt mig som en lille slim klat når de har skulle synge og så finder man ud af at man kan synge. Jeg tro endeligt ikke det her giver nogen mening overhovedet få folk som læser det men jeg orker ikke at skulle gå igennem det hele så det giver mere mening. det her er mine følelser som de er lige nu.
En anden ting som går mig på lige for tiden er popularitet. Jeg hader det. eller retter jeg hader ikke at være en af dem folk kommer hen til og en af dem folk skriver til. Jeg ved godt at det er helt tilfældigt hvem folk kan lide men nogle gange sidder jeg bare og tænker på hvorfor det ikke er mig. Det er muligvis lidt meget egotrip men jeg syns det meste af tiden at dem jeg i hvert flad kender som er blevet populære de er nogle røvhuller og nogle snobber. Og jeg fatter bare ikke hvorfor folk hellere vil være sammen med dem end mig. jeg mener er jeg ikke god nok? helt ærligt. jeg ser mig selv som værende bedre klogere kønnere og mere behagelig og sjov at være sammen med end alle andre. *ja jeg har egotrip inde i mit eget hovede. Selvom jeg dog vil sige der er nogle jeg har respekt for og som jeg ser som værende lige så gode som jeg selv..... det her lyder som om jeg ser ned på alle andre. det gør jeg ikke.. ikke alle andre. kun en del* jeg ved godt jeg nok ikke er bedre end alle andre til alting men jeg er bare irriteret for jeg syns ikke dem der får opmærksomhed for tiden fortjener den og de er da slet ikke mere værd end mig eller bedre venner.
Jeg ville virkeligt gerne kunne snakke med alle og være venner med alle. Det er umuligt men jeg syns bare at jeg er sådan en åben person og jeg acceptere alt, mere eller mindre, og jeg er villig til at lytte og være der for mine venner på alle tider af døgnet. jeg tro muligvis bare jeg er nede over at jeg føler mig ensom for tiden og sådan men jeg syns bare ikke det kan være rigtigt at jeg skal stille spørgsmål til min egen personlighed fordi jeg er bange for at jeg ikke kan få nye venner fordi der er noget galt med mig. jeg ville give alt får at snakke med nogle af dem der ikke syns om mig og vide hvorfor de ikke gør det så jeg kunne arbejde med det måske men kan det virkeligt være rigtigt at jeg skal ændre mig? er jeg så forfærdelig?
Og så gik der emo iden så jeg tro jeg stopper nu før jeg skammer mig over indlæget fordi det bliver alt for emo og tude agtigt
The Dark Lord of Cookies. ^.^
hvis du er trans, og har også indrømmet det, så forstår jeg godt at folk ville kigge lidt skævt på dig, når du vil betale 4000 kr for en kjole. ville også mene at en pige der er transseksuel, ville ikke kunne lide at gå med kjole, og bestemt ikke føle sig godt tilpas i det. men på den anden side, kan jeg da godt forstå at du gerne vil have flere stile. og det er helt i orden at gå i lolita, så du skal da slet ikke høre på hvad andre siger. hvis du kan lide at gå i lolita, også selvom du er trans, og føler dig mere som en mand end en kvinde, så er det også ok. men det kan bare være svært for andre at forstå, og det må du jo også acceptere, synes bestemt ikke det er noget der skal gå dig så meget på.
SvarSletdet er aldrig rart at gå i tøj, som man føler ubehag i. jeg kender alt til det. men believe it or not; du kan finde tøj, som du måske ville kunne lide at gå i. også hvis du er bedere end normale. jeg er nemlig selv stor. C: mit råd til dig er at gå i mandeafdelinger; køb en awesome mande skjorte i en stor nok størrelse. den ville du nok føle dig bedre i, hvis du er trans. og visual kei kan være en pain in the ass, just like de mere prinsede stile. hvis man gerne vil have alle de japanese mærker, findes de kun i så og så store størrelse, og det er jo altid meget begrænset, men man kan godt finde tøj i normale butikker, som du kan sammensætte til et awesome visual kei outfit! nogen gange kan man være heldig, at finde mega awesome prinse-agtige ting i genbrugsbutikker.
det med at synge er da mega godt! hvis du kan ramme tonerne, og kan mærke at du synger rent, synes jeg det er lidt af en sejer for dig. C: prøv at optag dig selv synge, bare for at høre hvordan det lyder, og bare for dig selv. du kan træne mere på den måde. screw that, og hva så hvis du bor sammen med 3 der også kan synge? at synge er jo ikke kun noget man gør fordi man kan det, det er jo noget man nyder at gøre! en menneskeret!
popularitet.. ja, det går jo alt sammen ud på hvor udadvendt man er, og hvor meget man er social. det nyttet ikke noget at sidde og kigge på, gå op og snak med mennesker. skriv til alle du ved, måske skriver de jo også til dig. men en ting, som jeg synes: du skal bestemt ikke lade folk ændre dig. hvorfor dog det? de skal da bare acceptere dig og dine fejl (for vi har alle fejl) og ellers synes jeg da bare de kan fuck off, totally not worth it.
men ja, hvem er jeg at blande mig. jeg kender dig knapt nok, jeg læser bare dine blogs og har dig på fb. XD jeg føler bare jeg ville skrive, måske et dårligt forsøg på at hjælpe, af interesse, måske bare til inspiration eller omtanke?