vægttab overvægt selvtillid og andet

nå det er ved at være længe siden jeg har opdateret her inde.
Jeg har igennem den sidste måneds tid gået og tabt mig. dette skjultes mest af alt at jeg går og er små deprimeret og ked af det. Men også at jeg har forsøgt mig med en kur.

Jeg har igennem hele mit liv haft problemer med vægten og jeg er overvægtig. det hele startede den gang jeg begyndte i folkeskole hvor jeg hurtigt tog på. Det at jeg tog så hurtigt på i så ung en alder gjorder at jeg fik strækmærker og bryster meget tidligt. jeg kan faktisk ikke huske aldrig at havde haft dem.
Det gjorder mig naturligvis ked af det og så tog jeg mere på. så udviklede det sig til mobning og det gjorder det jo bare værre.
Så jeg begyndte allerede som ganske ung at havde spiseforstyrrelser hade min krop være ensom og dybt ulykkelig.
Jeg har prøvet igennem det meste af mit liv at tabe mig men det er svært når man har det så dårligt og hver gang man er alene eller keder sig så tyr man til maden. og når man er alene nærmest hele tiden kan man ikke undgå at tage på.
Jeg oplevede små brud i det omkring slutningen af min skole tid. Jeg kom på julemærkehjem hvilket hjalp mig lidt i gang og gjorder at jeg kort tabte mig. jeg fik en smule selvtillid og jeg fik for første gang i meget lang tid styr over et voldsomt temperament som jeg har kæmpet med hele mit liv.
Der gik ikke lang tid før at jeg dog tog på igen men jeg blev ikke voldelig som jeg havde været før.
så kom jeg igennem en efterskole der virkeligt ødelagde den kontrol jeg havde fået over mig selv. jeg vil ikke sige så meget om da jeg var der. jeg tog ikke så meget på tro jeg men jeg tabte mig heller ikke.
Så kom jeg på Sorø husholdnings skole. Kan du sige det bedste år i mit liv. åh ja. Jeg elskede den skole. eller jeg elskede det da jegbegyndte at snakke med folk. jeg mødte nogle af mine bedste veninder der og jeg opdagede min stil samt at RPG var mega fedt.
Jeg tro ikke jeg tabte mig der men det var ikke så vigtigt. jeg fik selvtillid og jeg blev glad. jeg fik venner og jeg opdagede at jeg ikke var et nul og folk faktisk kunne lide mig.
min selvtillid svingede meget der efter og gør det stadig. jeg har dog tabt mig. som sagt har jeg tabt mig inden for den sidste måned blandt andet ved hjælp af Atkins kuren ( staves? ) som faktisk virkede rigtig godt på mig. ud over det så blev jeg deprimeret på grund af alt det der sker der hjemme. men snart flytter jeg og så bliver alting godt igen. jeg har planer om at holde mit vægtab og håber at smide vægt nok til at jeg vil kunne cosplaye det jeg vil til j-popcon samt at jeg vil kunne købe AP kjoler.

Jeg vil virkeligt anbefale folk der ønsker at tabe sig at prøve atkins kuren. hvis man bare søger for at gøre det fornuftigt og ikke spise for fedt så virker den. Plus man finder ud af at brød ikke er så vigtigt som man før har troet.
jeg levede af kylling kalkun og bønner hvilket jeg ikke kan anbefale. skal man gøre det så lav noget mere varieret og skaf måske kogebogen der er til kuren.
Jeg går ikke ind for kure men denne her kan være et kikstart til at ændre sin livsstil og til at tabe sig.

Jeg har personligt stadigt meget lavt selvværd. jeg har tindens til at sammenligne mig selv med folk jeg ser op til og folk som har de ting jeg selv ønsker mig. og jeg må være ærlig og sige at ofte så bliver jeg ked af det når jeg tænker på det.
Jeg vil selv sige jeg er en god ven. jeg lytter gerne jeg vil altid være der for mine venner og jeg kan tilgive hvad som helst. Alligevel så har jeg ikke særlig mange venner. Dette er formodentligt min egen skyld. jeg er genert og jeg tør ikke snakke med folk jeg ser op til. Jeg vil virkeligt gerne snakke med flere folk og sådan men jeg tør ikke. jeg virker måske ikke genert men det er kun over for folk som jeg ikke kender og ikke ser op til endnu( det skal ikke forståes som en dårligt ting ) hvor imod folk jeg har set på nettet og til træf dem tør jeg ikke snakke med. JEg ville så inderligt gerne snakke og blive venner med mange inde fra J-fashion men jeg tør ikke snakke med dem og jeg tør ikke skrive med dem. Min generthed og til tider misundelse over ting andre har, har også gjordt at jeg ofte har snakket ned om folk og været sure på dem men ofte er det bare fordi jeg er misundelig på dem. Jeg ville så inderligt være smuk som dem havde smukt tøj og være populær og dygtig. må¨ske er jeg det. måske kunne jeg blive det. men jeg føler mig ikke sådan. og det gør mig misundelig på dem der har det. og hvis jeg så har haft en dårlig oplevelse med dem har jeg meget svært ved at slippe det igen. jeg skammer mig over at havde det sådan og jeg har også bestemt mig for at jeg vil holde op med det. jeg vil jo et sted bare gerne være venner med dem fordi jeg ved de er sådan nogle dejlige mennesker men jeg er så bange for at blive afvist og for at blive til grin at jeg heller vil sidde alene og hade dem uden grund.

Jeg håber inderligt at nogle af de folk der måske har set ned på mig eller som jeg ikke er venner med vil se det her og læse det. og jeg håber ikke folk vil misforstå det. jeg forsøger blot at sige at jeg er genert men at jeg for alt i verden ønsker at blive venner med folk. jeg hader at være alene. jeg er bange for det. og den eneste måde jeg kan undgå at være alene er ved at i vil være mine venner. Vil I ikke nok?

ny hårfarver

jeg farvede mit hår for et stykke tid siden. Jeg farvede det på det tidspunkt let grønt men fortryd det hurtigt og farvede det sort med en enkel stribe af grønt. Jeg havde købt to hårfarver, en grøn og en blå, og da det meste af den grønne næsten er væk er jeg nu gået i gang med at putte blå i i stedet så min grønne lok af hår bliver mere og mere blå.
Den blå jeg valgte er virkeligt blå men på grund af den grønne farve der ligger under har den fået den mest fantastiske blågrønne farve. desværre kan man måske sige bliver den emre og mere blå hver gang jeg farver det så farven ender nok snart med at blive helt og aldeles blå. måske når jeg har fået farvet det to gange mere.

nå ja. jeg er begyndt på hf. virkeligt fedt. det er en rigtig god klasse. 20 drenge og 7 piger. folk er flinke men vi kender jo ikke hinanden så godt endnu men det komemr jo nok. Er lidt bag ud i lektierne men ellers så tro jeg at jeg klare mig meget godt. Syns lærerne er gode og ved en masse selvom jeg ikke er den store fan af min billedekunst lærer men det er måske også fordi jeg har brugt et år på at havde om kunst og et halvtår inden med kunsthistorie.

nyt

okay. som folk måske husker fra mit sidste indlæg så var det meget.. barnligt oprørsk forkælet og så videre.
alt det skyldes en forvirret periode i mit liv men jeg kan glæde folk med at sige jeg er faldet til ro igen og har fundet mig selv.
Jeg bor stadig hos mine 3 venner selvom jeg stadig må indrømme at jeg ville fortrække at flytte for mig selv men nu må vi se. hvis denne måned går godt kan det være jeg bliver. jeg vil i hvert flad give det en chance.

jeg har også valgt hvad jeg håber at cosplaye til j-popcon. jeg ved ikke om nogle af jer kender serien men det er Kaoru fra Hoshi no yakata. jeg tro dog jeg vælger at lave ham i sort i stedet for lyselilla med lilla hår. det kommer dog an på om jeg taber mig inden j-pop for som kroppen ser ud lige nu tropper jeg bestemt ikke op i det cosplay, da det er en smule bart.
jeg leder derfor også efter en god måde at formindske mit bryst til da tøjet er bart på ryggen og en smule i siderne så det ville ikke være godt med forbindinger. nogle ideer? skriv endeligt i kommentarene.

Jeg har desuden kommet frem til at jeg vil oprette mig en ny blog hvor jeg vil snakke om mit forhold til mode og de stilarter mærker og så videre som påvirker mig og som interessere mig når det kommer til tøj. Jeg vil dog stadig havde denne her som jeg opdatere en gang imellem ( som jeg gør i forvejen) hvis jeg har noget at glæde internettestbrugere med som ikke er mode relateret.

Jeg tro nogle lunde det er hvad jeg har idag. kig ind på min nye blog. ejg smider et link op med den senere.

The Dark Lord Of The Cookig

Jeg gider det ikke mere!

okay jeg er en smule frustreret lige nu og det vil sikkert kunne høres i dagens indlæg. jeg er som jeg har skrevet tidligere transseksuel og det er ikke noget stort for mig, for mig betyder det endeligt bare at jeg har endnu en grund til at tabe mig.
Men jeg syns efterhånden at jeg har skulle lægge øre til rart meget. Ja jeg er en fyr i en pige krop som kan finde på at gå i lolita. LEV MED DET! jeg hader altid at skulle forklare det forsvare mig selv og nærmest undskylde og love folk at jeg ikke vil gå i det når jeg er sammen med dem.
Jeg har en følelse af at folk tro det er min ynglings stil. det er det ikke okay. jeg fortrækker Visuel Kai, og mere prinsede tøjstile, men jeg er for stor til at kunne passe det tøj jeg gerne vil havde plus jeg kan ikke finde det. Jeg går dagligt med tøj jeg ikke er særlig vild med fordi det er hvad jeg har. jeg hader at bruge penge på noget jeg ikke er glad for så derfor køber jeg ikke særlig meget tøj før jeg har tabt mig.
Jeg vil hellere give 4000kr. for et sæt lolita tøj og være glad for det end at skulle leve efter hvad andre syns jeg skal gå i og hade det og havde en følelse af at jeg skal skamme mig over at være mig.

Jeg respektere mine venner når de ikke forstår det og derfor smider jeg det heller ikke op i hovedet på dem men jeg er bare så træt af at skulle skjule mig selv og skamme mig over hvem jeg er. Her den anden dag skulle jeg nærmest også forhøres omkring hvad få en stil jeg ville gå med. Jeg vil ikke gå med kun en stil. jeg kan lide mange stilarter. fra lolita til visuel kai til kigurumier. jeg forstår godt hvis folk ikke kan forstå det men hey det behøves de jo heller ikke vel. det er mit liv min stil og mine penge. jeg bruger dem på hvad jeg vil jeg går i hvad jeg vil og jeg lever mit liv som jeg vil.

Ud over det som om det ikke er nok til at få mit pis i kog så har jeg igennem hele mit liv gået med verdens laveste selvtillid når det kommer til at synge og så her for nyligt fandt jeg ud af at hey jeg kan synge rent ramme tonerne og jeg skal endeligt bare synge højere. og så er jeg jo selvfølgeligt mega glad for det. for hey jeg har hele mit liv drømt om at kunne synge. men syns jeg at jeg har haft mulighed får at nyde min glæde? nej da. jeg bor sammen med 3 der også synger to af dem kan også spille musik. jeg har følt mig som en lille slim klat når de har skulle synge og så finder man ud af at man kan synge. Jeg tro endeligt ikke det her giver nogen mening overhovedet få folk som læser det men jeg orker ikke at skulle gå igennem det hele så det giver mere mening. det her er mine følelser som de er lige nu.



En anden ting som går mig på lige for tiden er popularitet. Jeg hader det. eller retter jeg hader ikke at være en af dem folk kommer hen til og en af dem folk skriver til. Jeg ved godt at det er helt tilfældigt hvem folk kan lide men nogle gange sidder jeg bare og tænker på hvorfor det ikke er mig. Det er muligvis lidt meget egotrip men jeg syns det meste af tiden at dem jeg i hvert flad kender som er blevet populære de er nogle røvhuller og nogle snobber. Og jeg fatter bare ikke hvorfor folk hellere vil være sammen med dem end mig. jeg mener er jeg ikke god nok? helt ærligt. jeg ser mig selv som værende bedre klogere kønnere og mere behagelig og sjov at være sammen med end alle andre. *ja jeg har egotrip inde i mit eget hovede. Selvom jeg dog vil sige der er nogle jeg har respekt for og som jeg ser som værende lige så gode som jeg selv..... det her lyder som om jeg ser ned på alle andre. det gør jeg ikke.. ikke alle andre. kun en del* jeg ved godt jeg nok ikke er bedre end alle andre til alting men jeg er bare irriteret for jeg syns ikke dem der får opmærksomhed for tiden fortjener den og de er da slet ikke mere værd end mig eller bedre venner.
Jeg ville virkeligt gerne kunne snakke med alle og være venner med alle. Det er umuligt men jeg syns bare at jeg er sådan en åben person og jeg acceptere alt, mere eller mindre, og jeg er villig til at lytte og være der for mine venner på alle tider af døgnet. jeg tro muligvis bare jeg er nede over at jeg føler mig ensom for tiden og sådan men jeg syns bare ikke det kan være rigtigt at jeg skal stille spørgsmål til min egen personlighed fordi jeg er bange for at jeg ikke kan få nye venner fordi der er noget galt med mig. jeg ville give alt får at snakke med nogle af dem der ikke syns om mig og vide hvorfor de ikke gør det så jeg kunne arbejde med det måske men kan det virkeligt være rigtigt at jeg skal ændre mig? er jeg så forfærdelig?

Og så gik der emo iden så jeg tro jeg stopper nu før jeg skammer mig over indlæget fordi det bliver alt for emo og tude agtigt



The Dark Lord of Cookies. ^.^

følser i oprør

Tja som titlen siger har jeg problemer med mine følser.
Er på det sidste er jeg gået hen og er blevet utroligt forelsket i en af mine bedste venner. problemer er så at jeg bor sammen med ham, hans eks, som er en meget god veninde og som han stadig er vild med, og så med vores fælles veninde.
Jeg har af åbenlysne grunde ikek fortalt ham om mine følser og jeg har ingen planer om det da han så sent som idag snakkede om at "hvis de nogle sinde skulle giftes" da vi snakkede om en artikkel om homoseksuelle vielser i kirken.
før havde jeg ikke tænkt mig at sige noget til ham før ejg havde tabt mig og min krop var mere tilfredsstillende for mig selv og jeg derved ville ahvde mere selvtillid. men nu tro ejg slet ikke jeg siger det.
Det er bare hårdt at bo sammen med dem. de har slået op men min veninde får stadig al den nærhed og berøring af ham som hun vil havde. hun putter med ham i sofaen de sover sammen hun kysser på ham og alt muligt. jeg forsøger til dagligt at undertrykke mine følser og det virker men nogle gange bliver det bare for meget at se på.
derfor har jeg planer om at finde mig en kæreste, desværre er jeg alt for kræsen.

Listen:
Han/hun skal være den dominerende og den der tage det første skridt.
han/hun skal acceptere at jeg er transseksuel men stadig har et meget piget sind.
Han/hun skal acceptere og gerne kunne lide mine stilarter, lolita visuel kei og den slags.

ja det er vel endeligt det hele men tro mig at finde de 3 ting i en person når man er en smule genert og tilbegaholdene som person er nærmest umuligt. Jeg har ingen ide om hvor jeg kan finde min drømme fyr/pige.

nogle der kender en eller anden eller flere i århus eller sådan noget?

Afslutning, begyndelse og forberedelse

så sluttede skoleåret også for mig.

Jeg havde sidste skoledag igår på min skole og overnattede der så til idag hvor jeg blev hentet af min storebror og kørt til mit nye hjem i århus.

Sidste skoledag. Selvom det endeligt er en lidt sørgelig havde vi det sjovt. vi havde udstilling med alt vi har lavet i dette skole år, det vil sige mine malerier for mit vedkommende, opvisning/modeshow hvor alle linjerne fra skolen havde noget med som de havde lavet på linjen. Hele vores show blev i øvrigt optaget af et filmhold, en tyk mand, og bliver sendt i tv til min skoles 100års jubilæum.
Jeg gik sammen med Louise fra mit hold og vi gik med to pap ændre hun havde lavet og malet, da alle mine ting var for store til at havde med. Jeg skulle oprindeligt havde cyklet på en lille 3hjulet grønmalet cykel som jeg og to fra animation havde malet sammen men det viste sig under prøverne at jeg slet ikke kunne cykle på den så jeg endte altså med at stå og lave en lille improviseret dans med min veninde der midt på scenen.
Vi lavede opvisningen to gange og det gik endeligt fint nok. Der var lidt problemer med tøjskiftet ude bag ved så der var nogle der gik flere gange på scenen, vi skulle alle gå to gange frem og tilbage der oppe, inden de næste kom ud og reddet dem ned.
Under og før blev der indtaget store mægter vand fra papæsker, det var første gang flere af os havde set den ud gave af købe vand, og snakket.
efter den sidste opvisning gik vi alle ned i spisesalen og spiste muffens, slik og frugt, kirsebær! ^.^ , hvor vores forstander bagefter holdt tale og så fik vi alle en lille smykke nål dims inden vi sluttede af.
omkring da klokken var ved at være 18 var jeg så næsten den eneste tilbage på min skole. der var ud over mig kun Andres som ikke skulle hjem før på ondsdag. Jeg ved ikke helt hvorfor men selvom det var den sidste dag var jeg som sådan ikke ked af det, det er jeg stadig ikke, jeg var bare i sådan et lidt underligt humør. en bladning af trist ligeglad og spændt på det nye.

Men så. langt om længe kom så den lørdag jeg har ventet så længe på. min storebror kom og hentede mig ved 10 tiden efter jeg havde siddet i to lange timer og stirret på min mobil for at se hvornår han ringede og sagde de var der. Vi fik med nød og næppe alting smidt ind i bilen og så gik det ellers imod Århus med min bror hans kone deres søn og mig i Pandaen. Jeg sad klemt fast med min ene taske imellem benene, oven på benene, og en pose med billeder og den slags på skødet, hvilket gjorder at mine ben sov hele vejen fra odnese og så til jeg steg ud klokken 12.37 ved mit kollegie.
Vi fik slæbt det hele ind og så forsøgte jeg i ca ½time at finde nummeret til den mand jeg skulle købe en kat af men måtte opgive. så desværre fik jeg ikke min killing men forhåbenligt finder jeg en anden lille rød skønhed.
Deretfer smed mine venner og jeg os i sofaen og lavede ikke rigtig noget før vores fire veninde skrev og tiggede om at blive hentet. så kørte Dinja afsted i bussen for at hente hende. så nu sidder vi alle fire samlet. eller jeg ligger uden for at de sidder inde i sofaen men detaljer.


Men ud over alt dette her som endeligt burde være nok at fylde hovedet med, jeg bøvler stadig med min hf og skal havde det ordnet, så har jeg også snakket med min veninde Anna om at rejse til japan her til April næste år. vi skal der ned fire og vi håber det bliver hende, hendes storesøster, Nina og jeg. Vi har planlagt to uger i tokyo med non stop hygge, shopping og oplevelser.
jeg har længe gerne ville afsted da jeg elsker japan og har planer om at skulle der ned og arbejde en gang i fremtiden. så nu må tiden godt flyve afsted med skønne oplevelser med mine venner massere læring på hf og så forhåbenligt går månederne hurtigt så vi kan komme ned og shoppe alt det skønne tøj vi alle gå og drømmer om.

åm tekrøm eræv dem rej

uh første blog..uuuuh

Første blog ^.^

okay dette her er så første gang jeg bare forsøger mig med en blog.
den kommer til at være på det femøse danske sprog ind til jeg har lært at skrive engelsk.

Lidt om mig nu det er den første:
Jeg er født i 1991 og er født i en krop af det forkerte køn. altså jeg er transseksuel.
Jeg er dybt betaget af Japan, kultur,mad,kunst,fashion. Dog er manga ikke lige mig det meste af tiden.
Jeg skal til at tage hf på vuc i århus.
Jeg flytter til århus her på århus hvor jeg skal bo sammen med mine 3 bedste venner.
Jeg har en forkærlighed for Lolita, røde katte, j-rock og Ramen.


jeg har igennem hele mit liv haft et vægt problem som jeg ikke har kunne komme til livs, derfor har jeg blandt andet lavet denne blog sådan så jeg kan skrive her inde om hvordan det går og på den måde forhåbenligt holde mig selv fast på det og ikke falde i.
jeg håber på at opdagtere på daglig basis omkring dagen der er gået og hvordan mit vægttab går.

Dagens tanker
Jeg har igennem den sidste lange tid gået med nogle problemer fordi jeg virkeligt mangler folk der forstår mig og ikke er dømmende overfor mig. Da jeg betragter mig selv som en dreng og ønsker at andre også skal det kan det være ufatteligt svært at forklare folk hvorfor det er man godt stadig kan lide lolita kjoler og kan finde på at klæde sig i det. Jeg forstår naturligvis godt folk og at de kan havde svært ved at forstå det men det der er med det er jo at det ikke er som en hverdags stil jeg vil havde det. vi snakker at tage det på en dag til et træf eller mødes med nogle venner for sjov i parken og tage billeder. For mig er det ikke noget problem at gøre den slags og jeg kan somme tider bare ikke forstå hvorfor folk ikke kan forstå det. endeligt er det ikke et problem for mig at folk ikke forstår det for folks mening betyder ikke så meget for mig, men det er et problem for mig at mine venner ikke kan forstå det. De prøver virkeligt det gør de men jeg kan bare se på dem at de ikke forstår det og jeg syns bare ikke det kan være rigtigt at jeg skal skamme mig over en del af mig selv.
Jeg mangler virkeligt en ven at snakke om det med. En der er tæt på mig og som jeg kan mødes med i Århus og hænge ud med og sådan.

Gabriel